Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  A-Å  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2009

Du er her: Forside Øvrig planlægning Bydele Ulrikkenborg

Sammenhæng med andre planer
Hidtidig planlægning
Erhverv og arbejdsmarked
Befolkning og boliger
Klima, vand, affald og energi
Bydele
Lyngby
Ulrikkenborg
Sorgenfri
Virum
Lundtofte
Hjortekær
Taarbæk
Landskab
Offentlig service
 

Ulrikkenborg


Ulrikkenborg har været fuldt udbygget siden trediverne og består primært af boliger med en blanding af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Erhverv ligger fortrinsvis i den østlige del langs jernbanen, dog er der flere større kontorvirksomheder på den tidligere Ulrikkenborg Skoles arealer.

Ved Gl. Bagsværdvej/Vinkelvej kan der udvikles en harmonisk løsning med en boligbebyggelse som afslutning mod Gl. Bagsværdvej. En sådan løsning vil samtidig lukke gaderummet mod parkeringspladsen.

Ulrikkenborg har, ud over lokale butikker, to lokalcentre med dagligvarer. Ét på Stengårds Allé og ét ved krydset Engelsborgvej/Nybrovej.

I Ulrikkenborg findes et ældrepensionat og et service- og aktivitetshus, kaldet Emil Pipers Have, der er sammenbygget med de moderniserede ældreboliger ved Christianskirken. Service- og aktivitetshuset fungerer som lokalcenter under områdecenter Lyngby Møllebo.

I forbindelse med erhvervsbyggeriet Lyngby Port, er der anlagt en offentlig tilgængelig park. Parken er et af resultaterne af den vægt, der i planlægningen lægges på friluftsområder og parker.

Ulrikkenborg har flere parker med mulighed for friluftsaktiviteter. I Folkeparken ud mod Lyngby Sø findes en roklub, og derudover er der Pipers Park, Wilmanns Park og Lyngby Fort til brug for borgerne i området.


 


Ulrikkenborg har 8.200 indbyggere.


Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | teknisk@ltk.dk