Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  A-Å  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2009

Du er her: Forside Byudvikling Stationsnære områder

Kgs. Lyngby
Detailhandel
Stationsnære områder
Liste og kort over stationsnære områder
Ringbyen langs Ring 3
Lyngby Idrætsby
 

Stationsnære områder


Stationsnære områder er særligt udpegede områder beliggende op til 1.200 m fra en S-togsstation. De stationsnære områder indgår i en statslig politik, der har til formål at øge brugen af kollektiv transport og skabe et bedre bymiljø med mindre individuel bilkørsel.

I landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægges principperne for miljørigtig placering af byfunktioner med mange arbejdspladser. Fingerplan 2007 fastsætter, at bebyggelse med høj tæthed og mange besøgende skal placeres i stationsnære kerneområder inden for en radius af 600 m fra en station. Bebyggelse med middelhøj tæthed skal placeres i de øvrige stationsnære områder beliggende 600 - 1.200 m fra en station.

I de øvrige stationsnære områder skal der ved etablering af erhvervsbyggeri/byfunktioner på over 1.500 m² stilles krav om 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal. Der må ikke etableres flere parkeringspladser end det fastsatte. Kommunalbestyrelsen ønsker hermed, at motivere til øget brug af cykel, kollektiv trafik og mindre individuel bilkørsel.

Bebyggelse til erhvervsbyggeri/byfunktioner på under 1.500 m² kan placeres i kommuneplanens øvrige rammeområder udlagt til byformål afhængig af anvendelsen.

Kommunalbestyrelsen udpeger ikke stationsnære rammeområder i Klampenborg eller i landskabet. De stationsnære områder og øvrige stationsnære områder er udpeget efter en vurdering af mulige anvendelser og udviklingsmuligheder.


 


Lyngby station.


Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | teknisk@ltk.dk