Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  A-Å  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2009

Du er her: Forside Byudvikling Kgs. Lyngby Parkering

Kgs. Lyngby
Den blå og grønne by
Den smukke og levende by
Den besøgte og kulturelle by
Firskovvejområdet
Trafik
Gågade
Letbane
Parkering
Detailhandel
Stationsnære områder
Ringbyen langs Ring 3
Lyngby Idrætsby
 

Parkering


Der er ca. 6.500 parkeringspladser i Kgs. Lyngby, heraf ca. 2.000 private. Omkring 60 % af de offentligt tilgængelige pladser er beliggende på privatejede arealer. Her kan nævnes pladserne under Lyngby Storcenter og Kulturhuset og pladserne ved Magasin og Johannes Fog. I 2008 er der indført betalt parkering i Storcentrets parkeringskælder. Betalt parkering forventes udvidet til også at omfatte parkeringshuset på Nørgårdsvej, parkeringskælderen under kulturhuset samt parkeringsarealerne i tilknytning til Johannes Fogs Plads og Handelstorvet.

Langt størstedelen af de offentligt tilgængelige pladser er ”korttidspladser” med 1, 2, eller 3 timers begrænsning i forretningstiden. Disse pladser har stor betydning for detailhandelen. Balancen mellem detailhandelsarealet og antallet af korttidspladser skal derfor bevares. Dette sikres via parkeringsnormer.

I Kgs. Lyngby findes desuden 900 offentligt tilgængelige pladser uden tidsbegrænsning. Disse ”langtidspladser” findes ved Kastanievej, Kanalvej og Stades Krog. Det er målet at bevare det nuværende antal langtidspladser, men i højere grad placere dem i periferien af byen.

Parkeringsfond

Parkeringsnormerne kan være vanskelige at opfylde for de enkelte grundejere. Derfor er der oprettet en parkeringsfond, der gør det muligt for grundejerne, helt eller delvist at få deres parkeringsbehov dækket uden for egen grund.

Parkeringsstrategi

  • Af hensyn til miljøet søges p-pladserne samlet i færre og større anlæg under terræn eller i parkeringshuse.
  • Nye anlæg placeres fortrinsvis ved indfaldsvejene Lyngby Hovedgade nord og syd samt Buddingevej.
  • Nye p-pladser – ud over anlæg i forbindelse med nybyggeri eller ændret anvendelse af eksisterende byggeri - modsvares af nedlæggelse af mindre p-pladser eller p-pladser på centrale torve, f.eks. Lyngby Torv eller på Lyngby Hovedgade. Regulering af antal p-pladser vil blive vurderet hvert år i forbindelse med budgetforhandlingerne.
  • Det nuværende antal langtidspladser (ca. 500) fastholdes. Langtidspladser placeres fortrinsvis i periferien af byen.
  • Det skal vurderes, om tidsrestriktionerne på korttidspladserne kan gøres mere ensartede.
  • Det skal vurderes, om placeringen og antallet af handicappladserne kan optimeres.
  • Der etableres et elektronisk p-henvisningssystem i samarbejde med handelen.
  • Der indføres betalt parkering på de kommunalt ejede parkeringspladser i bymidten efter nærmere aftale og koordinering med de private parkeringspladsejere.
  • Afgrænsningen af området, hvor parkeringsfonden gælder, revideres, og der tages kontakt til de statslige myndigheder om en revision af parkeringsfondscirkulæret.

Offentligt tilgængelige parkeringspladser i Kgs. Lyngby. Bemærk at dette kort ikke opdateres løbende.

 


Kanalvejsparkeringen.


Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | teknisk@ltk.dk